Nyt syn på rekruttering og udvikling af personale
Da jeg tilbage i 2003 etablerede Human Selection var det startskuddet på en konsulentvirksomhed der aktivt hjælper virksomheder og institutioner med at udvælge og udvikle medarbejdere.
Gennem min erhvervskarriere har jeg ofte konstateret, at det ikke er unormalt, at udvælgelse og udvikling af medarbejdere bliver nedprioriteret til fordel for her-og-nu opgaver.
Der er desværre stadig mange eksempler på, at rekruttering af nye medarbejdere bliver håndteret som ”venstrehåndsarbejde”, der presses ind imellem andre opgaver. Ganske enkelt, fordi den ansvarlige leder har travlt med “vigtigere” opgaver.
Kandidater (især dem der ikke tilbydes jobbet) behandles som ”varer” i stedet for mennesker af kød og blod med følelser, forhåbninger, forskellige kompetencer og ikke mindst forskellige personligheder.
Alt for mange ledere er uopmærksomme på det potentiale, der er i deres medarbejdere og glemmer derfor at udvikle dem.
Jeg blev opmærksom på (EQ)
Tilbage i 1997 og 1999 havde psykologen Daniel Goleman udgivet bøgerne Følelsesmæssig Intelligens (EQ) og Følelsernes Intelligens på Arbejdspladsen. Jeg blev så begejstret for Golemans observationer og konklusioner omkring betydningen af følelsesmæssig intelligens, at jeg begyndte studere, hvordan jeg kunne anvende EQ i forbindelse med ledelse og rekruttering. Jeg blev relativt hurtigt opmærksom på de store fordele, der var ved at kunne afdække kandidater og medarbejderes følelsesmæssige kompetencer, og fik i min forretning stor gavn af at fokusere på EQ.
I 2005 udviklede jeg konceptet “Topperformer Adfærd”. Et koncept der gør det muligt, at afdække Topperformer egenskaber hos bestående personale, så det efterfølgende bliver lettere at udvikle, udvælge og rekruttere de bedste kandidater til mine kunder.
Mine mange års ledelseserfaring og min brede viden om mange af de psykologiske aspekter der er forbundet med gennemførsel af “det gode salg”, er sammen med min store interesse for vurdering af personers følelsesmæssige kompetencer blevet grundstenene for Human Selections forretning.
En virksomhed hvis vigtigste formål er at hjælpe andre virksomheder, institutioner og individer til at udvikle deres følelsesmæssige kompetencer, så de bliver dygtigere til at udnytte deres potentiale og ikke mindst få ansat de rigtige medarbejdere på de rette positioner.
Mange års erfaring til din rådighed
Personligt har jeg udvalgt, rekrutteret og udviklet en hel del personer siden jeg fik mit første lederjob tilbage i 1985. Opgaverne er løst for forskellige virksomheder. Både små, mellemstore og store virksomheder. Nationale såvel som internationale.
Mine faglige passioner er salg og alle former for menneskelig adfærd – især i forbindelse med salg og samspil med andre.
Salg og kommunikation har i hele mit virksomme erhvervsliv været omdrejningspunkt for alle mine aktiviteter, og jeg har ”holdt mig til ilden” gennem “livets skole”, selvstudier og løbende uddannelser i både ind og udland. Jeg er up-to-date med tidens tendenser indenfor salg og kan bidrage til udvikling og vækst i de fleste salgsorganisationer.
Jeg har opbygget en omfattende viden om EQ (følelsesmæssige kompetencer) og deres betydning i arbejdslivet, og mine mange års rekrutterings- og ledelseserfaring har også lært mig, hvordan man på bedste vis håndterer alle de udfordringer og problemstillinger, der kan opstå i forbindelse med ledelse, udvælgelse og rekruttering af medarbejdere. En viden som jeg meget gerne deler med mine samarbejdspartnere.
Loyalitet og ærlighed og ikke mindst, altid at være 100% dedikeret i forhold til de opgaver der skal løses, er kerneværdier for Human Selection.
Frank Krogstrup Sørensen
Indehaver, Human Selection
VI KAN HJÆLPE
DIG MED
Rekruttering
Vil du komme lettere om din næste rekruttering, så lad os hjælpe dig. Vi mere end 35 års erfaring med rekruttering og har løsningerne der kan sikre, at du kommer i mål med de helt rigtige kandidater.
Midlertidige løsninger
Har du behov for en ekstern partner der kan hjælpe dig med at styrke din HR-eller salgsfunktion i en kortere periode, så kan du med fordel trække på vores kompetencer.
Ledelses-
rådgivning
Ønsker du forbedringer? Så tal med en erfaren sparringspartner der hurtigt kan hjælpe dig med at identificere uhensigtsmæssigheder i din salgs- og eller personalefunktion.
Kurser
Vi tilbyder kurser indenfor HR og SALG. Vores kurser er baseret på ”best practice” og mindre på teori. Erfaringsmæssigt giver det de bedste resultater.
Vil du vide mere, eller har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål til Human Selection, rekruttering, proces eller noget helt fjerde, så tøv ikke med at sende en besked. Du er også altid velkommen til at give os et kald på tlf.: +45 2613 6057.